badeværelse i lyngby

Badeværelse

Det er i dit badeværelse det foregår, når du rigtig skal forkæle dig selv. Badet er gået fra at være et rum hvor vi tog et hurtigt brusebad til at være et wellness område, hvor vi slapper af og lader batterierne op efter en lang dag. Derfor er kravene til vores badeværelser også blevet større og større med årene.

Eksperter i badeværelser

Vi laver rigtig mange badeværelser. Vi vil faktisk gå så vidt at sige, at badeværelser er noget af det vi er allerbedst til. Så er det sagt. Når vi er gode til badeværelser handler det om mange ting. For det første er vi gode til byggestyring. Og det er vigtigt når man etablerer bad, da der er rigtig mange processer der skal passe sammen. For det andet har vi adgang til alle faggrupper. Det betyder, at vi kan koordinere præcis hvornår de enkelte håndværkere skal have adgang til pladsen. For det tredje? Nå ja. Vi har Danmarks bedste murere, der sætter en dyd i at fliserne sidder snorlige.

Referencer

Badeværelse med Orbital

Vi har foretagt en gennemgribende renovering af denne lejlighed i en smuk ældre bygning på ...

Smukke sildebensfliser og Orbital bruser

Vi har installeret vores banebrydende recirkulerende brusesystem fra Orbital i denne smukke villa ved Dragør. ...

Orbitalbruser på Frederiksberg

Vi har installeret Orbitals recirkulerende brusesystem i dette smukke badeværelse på Frederiksberg. Orbital er meget ...

Lad os tage en snak

Fortæl om dine behov og drømme.
Så kommer vi med en plan for dit nye badeværelse. 

Det svære badeværelse

Håndværksmæssigt er badeværelset nok det rum der stiller de allerstørste krav til den moderne håndværker. For der er utroligt mange installationer samlet på meget lidt plads. Der er vand til håndvask, toilet og brusebad, elektricitet til lys, ventilation og eludtag. Der er afløb og faldstammer og ofte er der også gulvvarme. Herudover er der strikse krav til etablering af vådrumssikring, rørsamlinger og meget andet. Og det er bare de grundlæggende installationer. Hertil kommer flisearbejde, der er noget af det mest krævende præcisionsarbejde.

Er kvaliteten i top?

Badeværelset er derfor også et af de steder hvor man straks lægger mærke til, hvis kvaliteten ikke er i top. Den bedste måde at vise, hvor svært det egentlig er at sætte fliser er, at vise et badeværelse hvor det ikke er gjort ordentligt. For vi ser det med det samme. Det ujævne mellemrum i fugerne, den måde fliser mødes i vinduesnicher, kanter, hjørner. Det kan godt være dyrt at få et nyt badeværelse hvis alle jeres ønsker skal gå i opfyldelse. Derfor er det også ekstra ærgerligt, hvis den håndværksmæssige udførelse ikke er god nok. Derfor viser vi også med glæde eksempler på vores arbejde med nyetablering eller renovering af badeværelser frem. Så kan du nemlig selv vurdere kvaliteten af vores arbejde med egne øjne.

Alt kan lade sig gøre når vi laver badeværelser. For at sige det lige ud, så elsker vi udfordringer. Dem var der nogle stykker af i dette badeværelse, hvor kunden havde valgt de smukke hexagonfliser. For eksempel var det sjovt at lave det lille indhak til sæbe i hjørnet. 

Totalentreprise i lommeformat

Når vi står for etablering af dit nye badeværelse eller renovering af det eksisterende, står vi for alt. Vi starter med at komme forbi og snakke om jeres ønsker, kigge på rummet og få overblik over installationer, mv. Herefter kommer vi med et eller flere forslag og en pris på opgaven. Når vi har en aftale går vi i gang. Vi kommer til tiden og udfører opgaven til prisen og indenfor den aftalte tid. Det burde ikke være nødvendigt at sige, men det er det altså.

Du kan se en køreplan for nyt badeværelse her.

Renovering af badeværelse

Det er ikke altid nødvendigt at skifte hele badeværelset. Måske er du fuldt tilfreds med funktionerne, men badeværelset er blevet slidt. Eller måske har den tidligere ejer bare ikke haft helt samme smag som dig. Så kan man komme rigtig langt med at skifte for eksempel fliser og armaturer eller vask og bordplade.

Vi du læse mere om vores arbejde med renovering?

Overvejer du et nyt badeværelse?

Ring til Christian Blankholm på telefon 2464 6629 eller skriv en mail på cb@bnord.dk
Så tager vi en snak om dine byggebehov.